WEDK arbejder for at fremme og udvikle Working Equitation i Danmark. Vi forbinder ryttere, klubber, stalde og andre med interesse for sporten og arbejder for at skabe flere muligheder for at prøve, træne og konkurrere. Du finder mere info om sporten ved at trykke på fanen "Sporten". Uanset om du er nysgerrig på sporten, nybegynder eller erfaren rytter, hjælper vi dig med at finde information, arrangementer og kontakt til andre i Working Equitation-miljøet. Hvad laver WEDK? (du finder mere info om WEDK ved at trykke på fanen "Om WEDK") - Introduktion: Vi afholder introduktionsdage hos rideklubber og stalde og hjælper nye ryttere med at komme i gang.
- Arrangementer: Vi arrangerer træninger, kurser og konkurrencer og deler også information om relevante aktiviteter hos andre arrangører.
- Sportslig udvikling: Vi vedligeholder de danske reglementer og holder kontakten til det internationale forbund WAWE, så danske ryttere har mulighed for at deltage internationalt.
- Netværk og lokale initiativer: Vi hjælper med sparring og information og arbejder for at forbinde ryttere og skabe lokale træningsfællesskaber.
Find arrangementer – eller vær med til at skabe dem (mere info om arrangementer ved at trykke på fanen "Event" eller "Kalender") På denne hjemmeside, wedk.dk, kan du finde information om foreningen og sporten. Vi bruger også Facebook og Instagram til at dele nyheder, arrangementer og inspiration fra Working Equitation-miljøet. Har du input lægger vi det gerne op. Ikke medlem? Du kan stadig tilmelde dig vores arrangementer. Opret en gratis profil på Klubmodul, gå til den relevante eventside, og tilmeld dig arrangementet derfra. WEDK drives af frivillige og har ingen fast fysisk lokation. Vi er derfor afhængige af samarbejde med lokale rideklubber, stalde og engagerede ryttere. Vi vil især gerne have flere kræfter med på Fyn og i Jylland, så sporten kan udvikle sig i hele landet. Har du lyst til at starte en lokal træningsgruppe, hjælpe ved et arrangement eller stille faciliteter til rådighed? Så hører vi meget gerne fra dig! Bliv medlem af WEDK Som medlem støtter du udviklingen af Working Equitation i Danmark og får rabat på de fleste arrangementer i WEDKs regi. - Årligt kontingent: 250 kr (Forfaldsdato: 1. Februar)
- CVR-nr. 41075678
- Konto nr. 7045 1506870
- E-mail: wedk@outlook.dk
Vi glæder os til at byde flere velkommen i fællesskabet! |