
Clinic og mulighed for stævnepoint
I år tilbyder vi et helt nyt koncept ved Store Hestedag. Der vil være en tre dages Clinik ved den internationale dommer og underviser Philip Belhoussine under Store Hestedag.
Hver dag starter med en åben master class, hvor tilskuere og deltagere kan lære om, hvordan forhindringerne rides og hvilke ting dommeren ser efter. Deltagelse i master classen er gratis.
Clinikken starter fredag kl. 17.00 og slutter søndag kl. 17.00. Der kan ride 5 ryttere fredag, 10 ryttere lørdag og 8 ryttere søndag.
Du kan modtage undervisning i dressur eller på WE Bane.
Ønsker du at blive vurderet svarende til et stævne, kan man aftale dette inden lektionsstart, så kan Philip bruge de sidste 15 min af lektionen på at være dommer. Det indebærer, at du som kursist, selv stiller med en der kan skrive point ned. Ønsker du en speed test, skal der også være en tidstager.
Alle stævneridninger, skal være gennemført senest søndag kl. 13.00, hvorefter propositioner skal være lagt i den dertil indrettede postkasse.
TILMELDING SENEST 1. AUGUST - GERNE FØR
Har du købt lektioner som du ikke kan bruge, må du selv videreformidle dem, der tilbagebetales ikke.
Information om deltalgelse ved Store Hestedag tilkommer.
Hvis du gerne vil være med i stævnet, er her info om klasserne
I alle klasser rides der både en dressur klasse og en teknik klasse. For Klasserne WE1 til WE4 er der mulighed for at deltage i speed test. Ønsker man placering i det samlede klassement, er det et krav. Hvis flere starter i samme klasse, uden at gennemføre speedtesten, kan der laves en individuel vurdering.
Introklassen, i skridt og trav: Link til dressurprogram
WE1 med galop i dressurprogrammet , link til dressurprogram:
WE2 med galop i dressurprogrammet, stiltest og speed test, med chagementer gennem skridt: Link til dressurprogram
WE3 med galop i dressurprogrammet, stiltest og speed test, med galopchagementer + piriouetter: Link til dressurprogram
WE4 med galop i dressurprogrammet, stiltest og speed test, med galopchagementer + piriouetter, OBS rides på en hånd: Link til dressurprogram
Stævnet bliver registreret hos ANCCE.
Man kan starte i alle klasser.
Om Philip Behoussine
Philip er licenseret dommer i disciplinerne, dressur (National GP Niveau), ANCCE spansk mortofologisk domme, Spansk Doma Vaquera, Den høje spanske skole og Working Equitation. Han er blandt andet blevet udvalgt som dommer til The Royal Windsor Horse Show, MCI European championships og SICAB P.R.E. World Championships.
Philip afholder clinics internationalt, ligesom han er træner og coach for championat ryttere.
Philip er R.F.H.E. og B.H.S. kvalificeret underviser, instruktør og staldchef.
Philip underviser i hele Europa og er coach for champion ryttere. Han underviser på alle niveauer fra uerfaren til ryttere på internationalt niveau.
Philip er præsident for M.C.I. i Spanien, han er international anerkendt som PRE Show Handler og rytter. Derudover er han kvalificeret teknisk ekspert i udvælgelse af sports- og avlsheste.
Han har været international avler af PRE-heste i mere to årtier.